Havenisser, Dannebrog og Kartoffelsalat

Pinsen bød på det fineste solskinsvejr, og hvis man kan stole på vejrudsigten stopper 'sommeren' ikke foreløbig. Det giver plads til nogle timer fyldt med arbejdsglæde iblandt ukrudt, stauder, havenisser og flagstanger. I både de tyske og de danske haver findes der mange genstande, både til brug og til pyntning.

De danske haver jeg kender til er præget af gras, nogle stauder, grøntsager og bær, og ikke mindst en flagstang. Flaget tages mere alvorligt i Danmark end i Tyskland. Mens dannebrogen blandt andet bruges til festlige begivenheder, findes det tyske flag nogle gange i haveforeninger eller når det tyske nationalhold spiller fodbold. Ellers bliver det gemt væk, eller også så kan det være, at det overhovedet ikke findes i et tysk hjem. Der findes ganske rigtigt også danske hjem uden flagstang, med helt uden dannebrog er nok mindre sandsynligt.

Havenisser findes heller ikke i en hver tysk have, selvom der er rygter om det. De eneste havenisser jeg nogensinde har mødt bor faktisk i Danmark. Det skyldes, at havenisser anses som noget ”konservativt kitsch” i Tyskland, altså ikke noget, der bruges særlig ofte længere. Til gengæld findes der i nærmest et hvert tysk hjem med et stykke have (ligegyldigt hvor lille haven er) en grill. Den findes også i Danmark. Og der er gået sport i den i begge lande.

Der steges mere traditionelle pølser, nakkekoteletter, en god bøf og der nydes kartoffelsalat og brød som tilbehør, men nutildags findes der også chokolade-bananer, grillost og panchetta. En pølse er bedre end den næste, og når man taler om kartoffelsalat, findes der i Tyskland millioner af ”bedste opskrifter”, da enhver bedstemors opskrift gives videre til den næste generation. I Danmark er jeg stadigvæk på jagt efter en lignende opskrift for noget der gives videre over generationer. Indtil videre ved jeg kun, at jeres kartoffelsalat ikke ligner den nordtyske kartoffelsalat med mayonaise, og absolut ikke den sydtyske med eddike.

Til en grillfest på tværs over grænserne burde man altså absolut regne med to forskellige slags kartoffelsalater, som begge to har deres charme. Ligeledes kan man også regne med overraskelser i ølglasset. Da jeg holdt mit første fest i Danmark, bragte mine tyske familiemedlemmer Radler (eller nordtysk ”Alsterwasser”) med, som slet ikke var dårlig ifølge min danske familie. Derefter blev der købt flere variationer af Radler for at finde ud af, hvad godt der kunne købes i Danmark.

At alt kan ryges er dog mig bekendt et dansk fenomen. Siden vi har fået en rygeovn i min danske familie, ryger vi alt fra ost og fisk til pulled pork og bøf. Nogle gange smager det knapt så godt, men det er det eksperimentelle udekøkken, der kalder efter den danske hobbykok. Det bliver altså spændende at se, om dette trend også kommer til Tyskland inden længe.

Det vi har fælles i vores haver, er at vi nyder solen og at alle samles omkring et stort bord, hvor der grines højt og snakkes indtil solen går ned. Det gør den en lille smule tidligere i Tyskland, men så har vi vores citronellalys, som enhver tysk barn automatisk knytter sammen med lange aftener udenfor. I Danmark flygter man måske med mand og mus ind i udstuen og hygger videre der. Men vi nyder alle sammen de fantastiske lange aftener i naturen og sammen med vores kære.

Dansk-Tysk samarbejde par excellence

En gang om året findes vi foran TV skærmet, når vi alle sammen hepper på vores hjemland (og nogle gange nogle andre lande) til Eurovision. Denne gang kunne vi heppe på Michael Schulte med sangen „You let me walk alone“ og Rasmussen med „Higher ground“. I år var „You let me walk alone“ dog mindst ligeså relevant for danskere som Rasmussens bidrag.

Michael Schulte taler flydende dansk, da han bl.a. gik på Duborg-Skolen i Flensborg (1). Ikke kun derfor kunne Michael nå at vinde de danske hjerter. Sangen er blevet skrevet af Thomas Steengaard, som også var med til at skrive Emmelie de Forests „Only teardrops“ (2) Ole Tøpholm selv formåder i DRs artikel, at han ikke var helt uskyldig i Tysklands gode placering. De to havde en interview til anden semi-finale, så alle danskere kunne høre Michaels danske historie på DR1.

Det er altså ikke helt klart, om Danmark stemte på Michaels sang pga. dens danske historie, eller om danskere faktisk kunne lide sangen. Men når man kigger på resultaterne fra andre lande, så har man ingen grund til at betvivle sangens kvalitet. Den klarede sig fremragende i forhold til Tysklands sange fra de sidste par år. Rasmussens sang „Higher ground“ fik en niende plads, mens Tyskland blev belønnet med en fjerde plads. (3)

Når Tyskland taber i Eurovision, plejer vi at spørge om det er, fordi alle andre hader os. I Danmark tænker man ikke på samme måde. Når man er taber hos Eurovision, så vandt man jo alligevel til semi-finalen, og var dermed bedre end så mange andre lande. Denne positive indstilling mangler i den grad i Tyskland, og måske er det sådan, fordi vi ikke behøver at deltage til semi-finalen. Det kunne dog også være, at vi forbinder Eurovision meget mere med politik, end vi egentlig burde.

Det kan dog konstateres, at den dansk-tyske samarbejde lever i bedste velgående, og man kan se, at vi kan få gavn af at arbejde sammen. Vores musikaliske smag er ikke vildt forskelligt hellere. Eurovisions vinder hedder dog Netta Barzilai. Sangenrinden fra Israel vandt med nummeret „Toy“, i hvilken hun kommenterer på #metoo-bevægelsen. (4) Som man kan se hos BT, var sangen ikke særlig populær i Danmark. I Tyskland blev sangen modtaget med mere entusiasme.

Eurovision er altid en fest af sange, skør påklædning, dans, sjov og ballade, men på lige fod også et spejl af virkeligheden, som den er skruet sammen. Og mens nogle har behov for at kæmpe imod en patriarkalsk verden og for mere accept for det unormale, mangler mere frie lande behovet for at kæmpe. Vi burde dog alle sammen glæde os over, at forskelligheden vinder gang på gang, ligegyldigt om sangen falder i vores smag.

Tysklands position er betydelig bedre når vi arbejder sammen med Danmark, og måske går det lidt begge veje. Dette understreger vigtigheden af samarbejdet over grænser.

1. https://www.fla.de/wp/dailys/michael-schulte-tysk-melodi-grand-prix-kun-en-mellemstation-mig/

2. https://www.dr.dk/event/melodigrandprix/danskerne-gav-tyskland-12-grand-prix-point-jeg-kommer-og-giver-koncert-i

3. https://eurovisionworld.com/eurovision/2018

4. https://www.bt.dk/musik/her-kan-du-hoere-vindersangen-i-eurovision-2018

At bremse, eller ikke at bremse

„Aarhus bremser for gult“ hedder en ny kampagne fra Aarhus Kommune. Kampagnen vil oplyse om det faktum, at man ikke må køre over gult i Aarhus, såsom i resten af Danmark. Der er der ikke noget nyt ved det. Hvis man googler Aarhus bremser for gult, får man henholdsvis artikler fra 2016, 2015, 2013 og hele vejen tilbage til 2011.

Ifølge FDM¹ forholder reglener i Danmark sig lige præcis på den samme måde som i Tyskland. Bilisten skal beslutte sig for at bremse eller fortsætte. Det er dog et spørgsmål om tolkningen, hvornår man stadigvæk er i stand til at bremse forsvarligt eller ej. Denne tolkning pålægges altså bilisterne. Ligeledes lærer man i en tysk køreskole, at det er op til en selv, om man kan nå at køre over krydset.

Mens man diskuterer gult lys i Danmark, diskuterer man derimod i Tyskland, hvad man skal gøre mod alle dem, der faktisk kører over rødt. I Hamborg plejer problemet med rødlyskørsel være mere relevant i nyhederne. Derfor havde jeg aldrig tænkt ret meget over, om det er forkert at køre over for gult. Hvorfor er fokusset dog så forskelligt i begge lande?

Djævelen ligger i detaljen

Når man kører igennem et lyskryds i Tyskland, der lige er skiftet til gult, fornemmer man ikke automatisk, at man har gjort noget forkert. Trafikreglen §37² siger dette: „Gelb ordnet an,: „Vor der Kreuzung auf das nächste Zeichen warten““, hvilket ikke er særlig forskelligt fra „Rot ordnet an: „Halt vor der Kreuzung““. Gul lys betyder, at man skal vente foran krydset indtil det næste tegn og rød betyder, at man skal stoppe foran lyskrydset. Når man har lært, at det skal vurderes, om man kan vente eller ej, drøner man bare lige over krydset, da det jo først er rødt, som er for alvor.

I Vejafmærkningsbekendtgørelsen § 61 Stk. 5³ står der det følgende: „Gult lys betyder stop“, og at gult lys har den samme betydning som rødt. Som man kan se, er det ikke nært så tvetydigt som i Tyskland. Her har gul den samme betydning som rød, og skal tages lige så alvorligt.

En reell fare

„I to ud af tre uheld, hvor aarhusianerne kommer til skade i traffiken, er gul- eller rødkørsel en medvirkende årsag til uheldet“, skriver TV2Østjylland⁴. Der oplyses ikke, hvad fordelingen mellem rød og gul er. I Tyskland findes der ifølge Focus⁵ kun oplysninger om rødkørsel og kørsel over et stopskild i forhold til uheld, og der gøres heller ikke forskel mellem de to færdselstegn. I 2007 var der hele 98000 uheld med 413 dødsfald.

Når vi har travlt, har vi ofte ikke evnerne til at reagere hurtig nok. En glemt aftale, et ventende barn i børnehaven eller manglende vurderingsevner gør, at vi drøner over gult uden at tænke os om en ekstra gang.Vi ved alle godt, at man egentlig ikke burde køre, når man er påvirket af omstændighederne, men vores travle dagligdag gør det nærmest umuligt at holde sig til det. Hvis vi tænkte os om, ville vi selvfølgelig stoppe, da det altid er bedre at komme frem uden at skade os selv, og uden at skade andre. Men i realiteten er mennesket ikke perfekt, og kører alligevel.

Men når liv kan reddes, så skulle man i Tyskland være mere tilbøjelig til at se på sagen som danskere, og se det at køre over gult som forbudt, fremfor at se det som en vurderingssag. For en gangs skyld kunne Tyskland, det land hvor børn som oftest ikke engang må lege på græsset på offentlige steder, og hvor der findes legepladser, der tilhører nogle boligblokke, som ikke alle børn må benytte, være lidt skrappere og tage ved lære af Danmark.

1https://fdm.dk/nyheder/2017-09-aarhus-vil-bremse-gult

2https://dejure.org/gesetze/StVO/37.html

3http://www.teoristart.dk/wp-content/uploads/2016/10/Vejafm%C3%A6rkningsbekendtg%C3%B8relsen.pdf

4https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/aarhus-skal-bremse-gult-mange-overholder-ikke-faerdelsloven

5https://www.focus.de/auto/videos/verkehrsunfaelle-290-000-mal-ueber-die-rote-ampel_vid_10880.html

Ordnung muss sein i rodebutikken

Tyskere elsker orden. Alle kender “Ordnung muss sein”. Man kunne mene, at det bare var en fordom, men efter min opfattelse er det nok ikke helt forkert. Netto og jeg bliver nok aldrig venner, og det skyldes at man er nødt til at kæmpe sig igennem et enormt tilbudsbuskads med ting, som man i bund og grund ikke har behov for. Og når man har læst reklamen, betyder det ikke, at man nogensinde kommer til at finde de relevante tilbud.

Hos Lidl ved jeg, hvor tingene står, medmindre de laver om i butikken, og det har de kun gjort en enkelt gang i de sidste fem år. Hos Netto kunne man mene, at de laver om på tingene nærmest hver dag. Hvis jeg havde alle penge i verdenen, ville jeg foretrække at shoppe hos Føtex, men pengepungen begrænser dette. Derfor er Lidl mit foretrukne valg.

Men hvad siger det om mig som tysker, og hvad siger det om danskere, som åbenbart ikke har et problem med rodebutikker?

Den gang jeg boede i Tyskland kom jeg hjem i mellem kl 18.30-19. Så sent på dagen har man mildest talt ikke lyst til at købe ind, især ikke efter en stressende dag på kontoret. Nogle gange i mellem kan man nå at købe ind i frokostpausen, men så kræver det først og fremmest, at man kan finde ting hurtigt. At der er ”Ordnung” i Tyskland, skyldes altså ikke blot, at vi kan lide det, men det er en del af effektiviteten. Og så har vi et langt bredere udvalg af varer i Tyskland. Hvis babymaden pludselig fandtes ved siden af bilrensningsprodukter og ikke ved siden af bleerne, ville vi ikke have en jordisk chance for at finde artiklerne, og så er sandsynligenheden ret stort, at vi giver op og tager hjem uden at købe noget. Men vi skal altså købe ind, og det skal ikke se rodet ud.

Avantgardistiske urtepotter

At jeg foretrækker Føtex, skyldes simpelthen at butikken ligner tyske supermarkeder ret meget. Der er en indbydende grøntsagsafdeling i begyndelsen, ofte et bageri tilknyttet, og der findes godt kød. Jeg ved, hvor varene er henne. Og så er udvalget lidt større end hos Netto. Det vil sige, at de, for mig, vigtigste varer er i fokus. Det handler ikke om, at jeg skal finde en avantgardistisk urtepotte. At købe ind hos Føtex dækker mit behov for at kunne vælge mellem mere end kun jordbær- og hindbærmarmelade.

Når går på indkøb hos Netto kræver det tid, som tyskere ikke har. Danskere går hjem kl 16, og kl 16.30 er man altså stadigvæk klar til at købe stort ind. Man orker derfor stadigvæk at værdsætte avantgardistiske urtepotter i et tilbudsbuskads. Og dem sætter man meget mere pris på i Danmark. I et land, hvor man slås om en limited edition vase og hvor alle har træfigurer, der ikke kan bruges til andet end at vise ens status, er det logisk, at folk også har lyst til at gå på skattejagt. Her i Danmark er man tilfreds med de madvarer man kender til, men man ønsker at vise, at man bakker op om skandinavisk design.

Skattejagt vs. Udvalg

I bund og grund kan man altså sige, at danskere og tyskere shopper forskelligt, og det kan i den sidste ende også ses i deres hjem. Når en tysk familie spiser morgenmad i weekenden, bukker bordet under for en stor tag-selv buffet af kødpålæg, marmelade, æg og bacon, ost, og egentlig alt, man ønsker sig. I Danmark spises der rundstykker med smør på, og på bordet står der måske et lille udvalg af pålæg. Tyskere går dog knap så meget op i, hvordan deres bolig er indrettet. I et traditionelt hjem i Tyskland kan der stadigvæk findes klassiske ”Eiche rustikal” møbler eller et robust ”Fliesentisch”, og tysk bolig design er ret ikke eksisterende i forhold til alt det skandinavisk design man kan købe.

Selvfølgelig findes der undtagelser. Og hvis man ser på de nyeste udviklinger såsom ”Føtæsk” hos Føtex og ”Discountmatch” i Bilka hos pristjekken i Søndagsavisen, så er der ingen tvivl om, at der også er noget, der forener begge lande. Vi ønsker at gøre et kup. Men hvis man vil sælge mere, så er det helt klart også vigtig at gå efter kundenes ønsker, for at tilpasse sig andre behov end kun at være den med de bedste priser. Det kræver, at man forstår kunden, og for at forstå kunden, er det bedst at kigge i kundens hjem.

https://www.sondagsavisen.dk/forbrug/2018-01-25-kaempe-pristjek-far-du-de-billigste-varer/